0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Produkter
FAQ – SPRØGSMÅL OG SVAR
 
  1. Spørgsmål vedr. levering
  1. Spørgsmål vedr. betaling
  1. Spørgsmål vedr. afbestilling, fortrydelse / returret
  1. Spørgsmål vedr. betræk
  1. Spørgsmål vedr. pudefyld
  1. Spørgsmål vedr. modeller
  1. Spørgsmål vedr. hynder
  1. Prøver
  1. Besøg
  1. Ombetrækninger



























SVAR VEDRØRENDE LEVERING:


Leveringstid

Leveringstiden varierer i forhold til hvilket produkt der bestilles.

Såfremt du både har bestilt lagervarer og produktionsvarer, vil ordren blive sendt samlet når produktionsvarerne er
klar til afsendelse.

Leveringstiden oplyses på de enkelte varer, under fanen leveringstid.



                     
Vi er en håndværks-virksomhed som selv fremstiller hynderne, og det kan give udfordringer og forsinkelser i perioder.
                     
FORSINKELSER KAN OPSTÅ VED:

  • Højtider (påske, pinse, jul)
  • Ferioperioder omkring juli/august
  • Hvis det valgte betræk / eller andre råvarer, er i restordre fra vore leverandører.
  • Sygdom blandt personalet
  • Større ordretilgang i perioder.

Vi forsøger så vidt mulig at informere herom, men da vi håndterer mange ordrer kan det glippe for os en gang imellem. 



Leveringsmåde

Vi sender dine varer med GLS, enten til GLS Pakkeshop eller direkte til
din privatadresse.

Du kan også vælge at afhente varerne her hos os, husk blot at ring og aftal
tidspunkt for afhentning.

Du vil modtage besked fra GLS om hvornår de leverer varerne til dig.



Leveringsomkostninger:

Fragtomkostningerne fremkommer på tjekudsiden, når
du opretter en ordre.      

Fragtprisen afhænger af hvad du bestiller (vægt og kubik) og til hvilken adresse pakken skal sendes.
For at finde frem til dette skal du taste en ordre. Hvis du ikke ønsker at bestille varen skal du blot undlade at afslutte ordren med
betalingsprocessen.
                                           
Køb i Danmark over 299,- dkk leveres fragtfrit.















































SVAR VEDRØRENDE BETALING:

Hvornår trækkes pengene

Uanset hvilken betalingsmetode du vælger, trækker vi først pengene når vi sender varerne ud af døren.
                 
Bruger du MasterCard eller VisaKort kan der gå nogle dage før pengene bliver trukket på din konto, da betalingen
går gennem Teller.

Betalingsmetoder                     

Betalingskort:
  • Visa
  • Visa/Dankort
  • Visa/Elektron
  • Dankort
  • Diners
  • FF
  • Meastro DK
  • Mastercard
  • JCB
  • Maestro
  • Mastercard DK
  • Diners DK
  • MobilePay
Andre betalingsmidler:
 
Viabill:          Mere info her:  Viabill
Paypal:         Mere info her:  Paypal
Klarna:          Mere info her: Klarna
Gavekort:     Du kan købe gavekort som kan bruges på furnto.dk på shoppen.
EAN/Faktura til virksomheder (kun ved registrering på CVR-Nummer)

Priser og Rabat

Vore priser er faste, og hører til blandt de laveste på markedet.
På den måde er prisen ens for alle, og du er sikker på at få den samme pris som andre.

Vi kunne selvfølgelig også sætte prisen højere, og så give rabatter til dem der spørger, og lade dem der ikke spørger
give en højere pris.

Det syntes vi ikke er fair. Så derfor har vi valgt det sådan.
 
















































SVAR VEDRØRENDE AFBESTILLING, FORTRYDELSE / RETURRET:


Afbestilling

Ønsker du at afbestille eller annullere en allerede afgivet ordre, bør det som udgangspunkt ske ved at fremsende en e-mail
med emnet ”Afbestilling” til info@furnto.dk .
Her bør ordrenummer og ordredato fremgå.

Har du modtaget en ordrebekræftelse pr. e-mail, kan denne returneres til afsender med teksten ”Afbestilling” indsat i emnefeltet.

Afbestilling bør ske hurtigst muligt for ikke at risikere ordren allerede er afsendt.
Afbestillingen kan først betragtes som gennemført, når du modtagere en bekræftelse herpå fra furnto.

Fortrydelse/Returret
                     
Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler på furnto.

Fortrydelsesretten løber fra den dag hvor du har modtaget din vare. Du skal inden 14 dage fra modtagelsen give os meddelelse om,
at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at sende en e-mail til: info@furnto.dk eller ringe til os på tlf. +45 7196 9632.

Du skal udfylde standardfortrydelsesformularen (den blev tilsendt sammen med ordrebekræftelse,
eller kan findes her:  Fortrydelsesformular 

Du kan enten sende formularen til os på e-mail eller vedlægge den i kassen når du sender varen retur.

Sådan returner du varen:

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter at du har meddelt os, at du ønsker at
fortryde dit køb.

Du skal afholde udgifterne i forbindelse med returforsendelsen. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

For at modtage alle pengene retur skal du pakke varen forsvarligt og i ikke gennemsigtigt materiale således
at varen returneres i original stand.

Du hæfter for evt. forringelse af varens værdi, som skyldes en anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå
varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde,
som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved
fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købesummen retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
                   
Tilbagebetaling af købsbeløbet.

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse,
som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger
(dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for 
standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato,
hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion,
medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation
for at have returneret den.

For at vi kan identificere returnerede varer beder vi i denne sammenhæng dig om at vedlægge en kopi af fakturaen for de
købte varer, som dokumentation for at den/de returnerede varer er købt hos furnto.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
                 
Furnto
v/Thams Design Polster
Kronborgvej 5
6600  Vejen
 

















































SVAR VEDRØRENDE BETRÆK:

Farveforskel på fotos og tilsendte prøver.

Der er altid en farveforskel i forhold til det der vises på en computerskærm/Ipad/Mobiltelefon og den faktiske farve.
Her på kontoret har vi selv 2 skærme på hvert skrivebord, og de viser samme farve forskellig.

Og så kan farverne variere fra parti til parti på stoffet/læderet.

Der er forskellige faktorer der påvirker farverne, så derfor skal farverne på webshoppen ses som vejledende, og
det er derfor vi sender prøver ud ganske gratis.

Læder

 Vi har 3 forskellige lædertyper hos furnto.
                   
Dækfarvet læder:             Basic Select
Semi-Anilin læder:           Luxury 2018
Ren Anilin læder:             Elmo Baltique

Du kan læse mere om de forskellige lædertyper her: Fakta om Læder og Stof

Med hensyn til rengøring af læder, kan vi henvise til vore plejeprodukter, som kan anvendes i henhold
til brugsvejledningerne. Du finder produkterne her: Læderpleje

Stof
                     
Vi har flere forskellige slags stof på vores shop.
du finder en beskrivelse af stoffet inde på den enkelte vare under fanen:
Om betrækket.
                    
  

Her findes som min. Oplysninger om hvad stoffet indeholder, samt hvilken lysægthed og slidstyrke det har.
Vi anbefaler ikke at vaske hyndebetræk leveret af furnto, da vi ikke kan garantere om betrækket kryber, eller
på anden måde ændre form/farve ved vask.

Med hensyn til rengøring, kan vi henvise til vore plejeprodukter, som kan anvendes i henhold
til brugsvejledningerne. Du finder produkterne her: Stofpleje

Dog er der anført vaskeanvisninger på pyntepuderne.


Løse betræk.
                     
Vi laver ikke løse betræk.

Grunden hertil er at det ikke er sikkert at vore betræk passer til dine/andre puder.
Der kan være små forskelle i målene.

Vore betræk kan måske være en smule for store, og så dannes der rynker i betrækket, eller de kan være en smule
for små, og så vil puderne stå i spænd og evt. danne en buet form.

I sådanne tilfælde vil du nok ikke beholde betrækket, og derfor vælge at fortryde dit køb.
Den risiko ønsker vi ikke at tage.

Vi har over 100 valgmuligheder på betræk. Så hvis du ville vælge at fortryde, så er sandsynligheden for at vi senere
får dem solgt til en anden kunde meget lille.

Derfor laver vi kun færdige hyndesæt. Så ved vi at det hele passer sammen.

Andet (syning, knapper, trenser m.v.)

Som udgangspunkt leveres vore hynder som de ses på billederne på de enkelte produkter.

Det er selvfølgelig muligt at sætte knapper i en hynde hvis det ønskes.

Der er dog nogle tilfælde hvor vi ikke vil anbefale at ændre på den måde vi har valgt at producere vore hynder på.

Eksempelvis kan vi ikke anbefale at bestille en tremmesofa (1789) i stof uden knapper.             

Jeg vil blot gøre opmærksom på at vi ikke kan lime stoffet fast til hynderne som førhen har været praksis, når man
laver hynder UDEN knapper (for at fastgøre stoffet så det ikke skrider i forhold til skumpuderne).

Derfor vil der ved brug med stor sandsynlighed opstå den effekt at stoffet skrider nedad på midten af ryg- og
armhynderne, og bagud på sædehynden.

Jeg har fundet et billede som illustrere lidt hvad jeg mener. Håber det er forståeligt.

  

Så derfor anbefaler vi altid at der bruges knapper for at giver formstabilitet i stof og skumhynder.

Ønsker om at få leveret hynder i anden udgave end på billederne, vil blive vurderet enkeltvis, og vi vil kontakte jer
hvis vi ikke kan stå inde for resultatet.
 













































SVAR VEDR. PUDEFYLD:

Spørgsmål vedr. skum

I størsteparten af vore hynder bruges fyld af koldskum.
                     
Koldskum er en blanding af skumfibre. Hårdheden på skummet bliver oftes angivet som kg/m³.

F.eks. koldskum ( 50 kg/m³ ) betyder at der er presset 50 kg skumfibre sammen på 1 m³, og er ikke et udtryk for
hvor mange kilo skummet kan bære oppe.

Spørgsmål vedr. polydun

Polydun er en blanding af granuleret møbelskum og fjer, der er mikset i et betræk lignende en hovedpude.

Polydun kan fås til nogle få af vore hynder, og det vil fremgå af de enkelte modeller om det er en mulighed.

Kan man med en pude kompensere for at stolen er for lav.

Der er mange der søger dette og har en opfattelse at det kan man med en pude.

En pude er en blød konstruktion og vil dermed ikke kunne løfte en op, men blot gøre
siddefornemmelsen/oplevelsen mere behagelig.
 


















































SVAR VEDRØRENDE MODELLER:

Spørgsmål vedr. BM 1789 Tremmesofa

Der medfølger et sæt stropper til armlæn, når du køber hynder til BM 1789 Tremmesofa.

Hvis du ønsker hyndesæt uden knapper – bør du læse nedenstående:

Jeg vil blot gøre opmærksom på at vi ikke kan lime stoffet fast til hynderne som førhen har været praksis, når man
laver hynder UDEN knapper (for at fastgøre stoffet så det ikke skrider i forhold til skumpuderne).

Derfor vil der ved brug med stor sandsynlighed opstå den effekt at stoffet skrider nedad på midten af ryg- og
armhynderne, og bagud på sædehynden.

Jeg har fundet et billede som illustrere lidt hvad jeg mener. Håber det er forståeligt.



Så derfor anbefaler vi altid at der bruges knapper for at giver formstabilitet i stof og skumhynder.     
               
Modeller som ikke er på siden

Vi har en del modeller der endnu ikke er oprettet på webshoppen som en vare.

Du er velkommen til at kontakte os på mail for at høre om vi kan lave hynder til den model du søger.
Send gerne et billede af stolen med i mailen, eller anden information der kan henvise til modellen.

Kan jeg finde en anden hynde der måske passer til min stol ?

Alle modeller er forskellige i målene, hvis ikke i bredde og dybde, så i den form som sædet har.

Linier og kurver er også meget forskellige fra model til model.

Så man kan ikke bruge en hynde fra en model til en anden stol.

Specialopgaver

Special opgaver kræver noget mere i mængden en blot et enkelt  sæt hynder.

Udvikling, prøvning og tilpasning gør det meget dyrt.

Alle disse omkostninger skal lægget på et enkelt produkt foruden selve produktets pris.

Håber du forstår, vi siger nej til sådanne opgaver.
 















































SVAR VEDRØRENDE HYNDER:

EOJ sofaer
                   
Nye mål:  Ud af de over 100 sæt vi har lavet er der ikke et eneste der ikke har passet. Så vi er
ret overbevist at målene passer.

Det kan være benene der måske er højere på de nye modeller der i dag sælges af FDB Møbler.
Men det mål har ingen indflydelse på puderne.

Hynder efter mål

Vi har ikke skabeloner til den model som du har sendt billede af og mål på.

For at vi kan lave hynder til en stol skal vi have den her i huset for at det bliver 100% ok.

Laver vi hynder efter mål og de ikke passer optimalt, så vil du nok fortryde dit køb og returnere

Hynder lavet efter skabelon er derfor dyrere end dem på furnto.

                      

Hvad er forskellen på standard hynder og luksus hynder:

STANDARD hynderne har en tykkelse på 1 cm. og er flade, forstået på den måde at de ingen form har.
Hvis man lægger hynden på et bord, så er den flad som bordets overflade.

LUKSUS hynderne er 2 cm tykke, og har form som det sæde de skal passe ned i.
Lægger du dem på et fladt bord, så vil hele deres flade ikke røre ved bordet. De følger sædets form i
dets fordybinger og forhøjninger.
 













































SVAR VEDRØRENDE PRØVER:

Antal prøver
                 
Der kan max bestilles 15 prøver pr. kunde.

Farveforskel fra foto til tilsendte prøver/vare.

Der er altid en farveforskel i forhold til det der vises på en computerskærm/Ipad/Mobiltelefon og den faktiske farve.

Her har vi 2 skærme på skrivebordene, og de viser samme farve forskellig.

Derudover kan farverne variere fra parti til parti på stoffet/læderet.

Der er forskellige faktorer der påvirker farverne, så derfor skal farverne på webshoppen ses som vejledende,
det er derfor vi sender prøver ud ganske gratis.
 




















































                                      
Besøg

Du kan godt besøge os. Vi vil dog bede dig aftale det forud pr. telefon, da vi ikke er bemandet på kontoret 24/7
Tlf:  +45 7196 9632
Mail: info@furnto.dk

















































Ombetrækninger
                   
Du kan klikke på linket her og gå videre til vores hjemmeside for ombetrækninger : Thams Design